Foredrag "Matador" - Kulturhuset Birkelundgaard set bag spejlet

Go to content

Foredrag "Matador"

Tidligere arrangementer.. > 2013
MATADOR bag kulissen

18. april 2013 - Foredrag for medlemmerne af Kulturhuset
Kl. 19.00 – MATADOR - Bag kulissen Kl. 19.00 i stuehuset -
Foredragsholder Ulla Houmann. Ulla Houmann var under indspilningen af MATADOR i slutningen af halvfjerdserne chef for Nordisk
Film´s kostumeafdeling og havde således det faglige og økonomiske ansvar for seriens kostumer.
Dette var i tæt samarbejde med den Oscar-belønnede, nu afdøde, svenske designer,
Ulla-Britt Søderlund. Fra Danmarks Radio har Ulla Houmann fået stillet en righoldig lysbilledserie til rådighed, og med den
som udgangspunkt fortæller hun om de overvejelser, der lå til grund for valget af de forskellige kostumer.
Blandt andet hvordan man fremhævede instruktørens opfattelse af de forskellige rollers personlighed, hvordan man fandt frem til den
tidsmode, og hvad man forsøgte nonverbalt at udtrykke med kostumerne.
Foredraget vil desuden blive krydret med en buket af sjove og pudsige episoder og begivenheder,
der opstod både foran og bag kameraerne under indspilningen.
Back to content